Anita Juel Lystbæk
  • Hjem
  • Om Anita
  • Galleri
  • Statist
    • Statist krav
    • Bliv statist
    • Statist oplevelser
    • Aktuelle opgaver
  • Links
  • Kontakt

                                         
STATIST OPLEVELSER

 
Har du en sjov og spændende historie om det at være statist som du gerne vil dele? Se mere her!                             
                             
Picture

_Vivian var med i "Sover Dolly på ryggen"

_
Jeg har været så heldig at være med i Hella Joof's nye film: Sover Dolly på ryggen, både med hunden Bella og som gadestatist, men fik også min søde nabo Jane (Bella's mor)med som gravid(hun er i 7.måned). Vi har nydt det alle tre og det var et fint hold, tak til Anita.

Picture

_Statist i filmen Efter brylluppet

Picture
_Jeg havde fornøjelsen af at være statist i filmen Efter brylluppet, instrueret af Susanne Bier.
Mads Mikkelsen havde en af hovedrollerne, og han var et festligt rygende midtpunkt under optagelserne.
En mere professionel og rar skuespiller skal man lede længe efter.
Her er et foto af en benovet statist der blev foreviget med vores store filmhelt.

Med venlig hilsen
Frank Juel Pedersen



Palle om at være statist på Storebælt reklame

Picture
Nu er reklamen vist på TV 2 og her er et billede af glade statister, lige efter optagelserne - som tog ca. 20 minutter.

Vi var der i under en time, så for nogen tog rejsetiden/transporten længere tid end selve dagens opgave med Ole Bornedal, som sagde noget i retning af: I er fantastiske at arbejde sammen med - Vi er færdige - God dag.

Der var afsat 4 Timer.

Billede 2 er lige dagens sladder, rygter og Nyheder. Det nåede vi jo ikke under optagelserne, da der ingen rigtig ventetid var.  ;-Q Palle

Picture

En hilsen fra Ronni der var med i en reklamefilm for McDonalds

Picture
Torsdag d. 5/5 2011 Optagelse til MacD reklame i Hørsholm.

En god og lidt lang dag, da vi torsdag var kaldt ind til at være statister i en MacD reklame. Vi var ca. 15 friske og forventningsfulde statister. Vi mødte ind kl. 14.30 og optagelserne sluttede først kl. ca. halv 3 om natten, så det var nogle halvtrætte statister, der tog hjem fra lokation.

Men efter en masse optagelser og en masse hyggeligt samvær dagen igennem, forløb hele dagen til fuld tilfredshed, for undertegnede. Hyggeligt endnu engang at møde nye herlige mennesker :) Så mange tak til medstatisterne for en hyggelig dag.

Mvh
Ronni
(se flere billeder i galleriet)

Marianne deltog i Hævnen

Picture
                        
Fra Hævnen – hold da op hvor stolt man er, når man har vundet en Oscar – som statist :o))) NU må de da snart ringe fra Hollywood !

Foto er fra begravelsen i den engelske kirke, hvor vi løb spidsrod mellem regndråberne fra kirken til et nærliggende kælderlokale og tilbage igen !

På høje hæle og med hat !

Det pudsigste job jeg har fået af Anita, var som stand-in for Karen-Lyse Mynster iført hendes tøj (Anita vurderede, at vi var samme størrelse), jeg sagde hendes replikker til Thure Lindhardt, blev filmet uden hoved, og der blev så bagefter talt ind over min stemme, en rigtig sjov og anderledes dag :o)

Glæder mig til flere jobs.

Med venlig hilsen
Marianne


Powered by Create your own unique website with customizable templates.